Garanti og Reklamation


Garanti og Reklamation hos Divan Møbler

Hos Divan Møbler lægger vi vægt på gennemsigtighed og tryghed i dit køb.
Nedenfor finder du vores gældende vilkår for reklamation i henhold til dansk lovgivning.


1. Reklamationsret

1.1 Reklamationsret | 2 år

I henhold til Købeloven har du som forbruger 2 års reklamationsret fra den dag, varen modtages.

Reklamationsretten omfatter fejl og mangler, som var til stede på leveringstidspunktet, herunder produktions- og materialefejl.

Kilde om reklamationsretten 

1.2 Garanti

Der ydes som udgangspunkt ingen ekstra garanti ud over reklamationsretten.

Produkter, der er omfattet af ekstra eller udvidet garanti, vil være tydeligt angivet i produktbeskrivelsen samt på fakturaen.

En eventuel garanti er altid et supplement til reklamationsretten og kan aldrig forringe dine rettigheder efter Købeloven.

Kilde om garanti og reklamationsret


2. Hvad dækker reklamationen?

2.1 Reklamationsberettigede fejl

Du kan reklamere, hvis varen:

  • har en dokumenteret produktions- eller materialefejl
  • er beskadiget ved levering
  • ikke svarer til det aftalte eller bestilte

2.2 Fejl, der ikke er omfattet

Reklamationsretten dækker ikke skader opstået som følge af brug eller forkert håndtering, herunder men ikke begrænset til:

  • brud
  • ridser
  • revner
  • rifter
  • pletter og misfarvning

3. Fejlens betydning for betaling og brug

3.1 Fejl uden betydning for brug

Hvis en reklameret fejl ikke påvirker produktets funktion eller anvendelighed er kunden forpligtet til at betale den resterende del af købsprisen.

3.2 Fejl der helt eller delvist forhindrer brug

Hvis fejlen forhindrer brugen af produktet skal kunden kontakte vores reklamationsservice, hvorefter sagen vurderes og en løsning aftales.


4. Løsning ved godkendt reklamation

4.1 Mulige løsninger

Ved en godkendt reklamation tilbyder vi | afhængigt af situationen | én af følgende løsninger:

  • udskiftning af reservedel
  • ombytning til et nyt produkt
  • reparation
  • forholdsmæssigt afslag i prisen
  • gavekort, som kan bruges ved næste køb

5. Leveringstid ved reklamation

5.1 Reservedele og ombytning

Hvis reklamationen kræver udskiftning af en del eller hele produktet, gælder følgende:

  • Leveringstiden svarer til den oprindelige leveringstid for produktet
  • Er produktet en lagervare, men reservedel eller erstatningsprodukt ikke er på lager, vil leveringstiden svare til leveringstiden for et nyt produkt

6. Brugsrelaterede skader

6.1 Service uden for reklamationsretten

Skader opstået som følge af brug er ikke omfattet af reklamationsretten.

6.2 Hjælp og reservedele

Hvis produktet fortsat er i produktion, tilbyder vi:

  • hjælp til fremskaffelse af reservedele mod betaling
  • reparation og service til en rimelig og fordelagtig pris

7. Hvornår skal du reklamere?

7.1 Generel frist

Reklamation skal ske inden for rimelig tid, efter at fejlen er opdaget.

7.2 Leverede varer (hjemmelevering)

Synlige fejl og skader skal:

  • noteres på kontrol-/leveringsseddel ved levering
  • anmeldes til reklamationsafdelingen inden for 24 timer
  • anmeldes via e-mail med kort beskrivelse og billeder

Usynlige (skjulte) fejl skal:

  • anmeldes senest 3 dage efter levering
  • anmeldes via e-mail med kort beskrivelse og billeder

7.3 Afhentning i butik

  • Synlige fejl skal kontrolleres og noteres ved afhentning
  • Efter afhentning overgår ansvaret til kunden, og synlige skader kan herefter ikke reklameres

8. Dokumentation ved reklamation

8.1 Krav om dokumentation

Alle reklamationshenvendelser skal altid dokumenteres med tydelige billeder og/eller video. Dokumentationen er nødvendig for, at vi kan behandle reklamationen korrekt, retfærdigt og rettidigt.

8.2 Reklamation ved levering

Ved reklamationer vedrørende fejl eller skader konstateret ved levering foretages vurderingen på baggrund af:

  • kundens fremsendte billeder og/eller video
  • de billeder, som vores chauffør har taget af produktet på leveringstidspunktet

Materialet sammenholdes for at vurdere, om fejlen var til stede ved levering.

8.3 Manglende eller utilstrækkelig dokumentation

Reklamationer, som ikke er dokumenteret med billeder og/eller video, eller hvor dokumentationen er utilstrækkelig, kan påvirke reklamationens behandling og vurdering.

8.4 Uoverensstemmelse mellem dokumentation

Hvis de fejl eller skader, der fremgår af kundens fremsendte materiale, ikke stemmer overens med de billeder, der er taget af chaufføren ved levering, vil skaden som udgangspunkt blive vurderet som en brugs- eller håndteringsrelateret skade og er dermed ikke omfattet af reklamationsretten.

8.5 Vigtig anbefaling til kunden

Vi anbefaler altid, at:

  • varen kontrolleres grundigt ved modtagelse
  • eventuelle fejl eller skader dokumenteres straks
  • billeder og video er klare og viser fejlen tydeligt

Dette sikrer en hurtigere, mere smidig og korrekt behandling af din reklamation.


9. Sådan opretter du en reklamation

For hurtig og korrekt behandling bedes følgende oplysninger fremsendes:

  • ordrenummer
  • faktura eller kvittering
  • kort beskrivelse af fejlen
  • relevante billeder (evt. video)

Kontakt for reklamation:
📧 reklamation@divanmobler.dk
📞 58 10 00 10


10. Regler og rettigheder

Hvis vi mod forventning ikke kan finde en løsning i fællesskab, eller hvis du er i tvivl om din situation, kan du altid se dine rettigheder hos de relevante forbrugerklageinstanser i Danmark.

Kilde om regler og rettigheder